De vestlige medlemslande balancerer på en svær knivsæg. Der er retteligt fokus på inklusion og lige rettigheder til alle. Men det kræver inklusion af lande, som har indbyggede eksklusionskriterier i deres samfund af netop de udsatte minoriteter man forsøger at støtte. Så ekskluderer man de samfund, som diskriminerer, og derved gør sig selv til en diskriminator? Og hvilken lovtekst eller hvilket kodeks følger vi, for at bestemme hvem er værdige og ikke værdige? Jeg vil jo mene at vi er mere udviklede og lader folks karakter bestemme deres værd, mere end deres race eller seksualitet. Men kan vi banke asiatiske og afrikanske lande i hovedet med vores overlegenhed?