Ser vi bort fra alder, ville jeg foretrække Kane frem for Haaland (og Lewandowski) any day.
Haaland er fantastisk når han bliver serviceret, og hans fysik er så vild, at han kan forvandle selv halvskidte afleveringer i dybden til scoringer.
Men jeg ser ham ikke som en spiller, der gør holdet og sine medspillere bedre. Og jeg ser ham heller ikke som en spiller, der kan lave fuldstændig magiske mål på egen hånd i en ellers lukket kamp.
Det pudsige med Kane er, at han er så meget bedre, end han umiddelbart ser ud til at være, når man ser ham lunte rundt på banen.
Jeg vil mene, at det er en kollektiv fejlvurdering, når de mange siger, at hans teknik ikke er så god. Han er ikke den mest elegante spiller nej, men hans teknik er sublim hvad angår afslutninger, førsteberøringer og veltempererede og lange afleveringer. Og kun ganske få spillere er bedre til at lægge bolden til rette for sig selv end ham.
Men … nu har jeg også set over 300 kampe med Kane og knap så mange med de to andre. Så jeg er klart bias. Og måske endda lidt uvidende.