Snak

Mere indhold efter annoncen
Super fint den ikke blev dømt. Fodbold er en kontaktsport, og blot fordi en fod rører modstanderen betyder det ikke at der er straffe. Han fratages ingen chancer eller muligheder i den situation.
@Tintin

Det er jeg som sådan også enig i, da han kommer med strakt fod, og foden rammer ham i maven. Men sparke ham synes jeg ikke, han gør.

Kender godt Paddy Power. Det er sgu en grineren side ?
Et klart frispark alle andre steder end i feltet. Åbenbart.
D.B.R

Vil du gerne have frispark da?
Nu kunne jeg ikke lade være at læse i fodboldloven på DBU´s hjemmeside:

- For at der kan være straffe skal forseelsen leve op til kriterierne for at dømme direkte frispark andetsteds på banen.
- Der skal dømmes direkte frispark i den situation, hvis City´s spiller vurderes at sparke den anden spiller, fordi han handlede satset. "Satset vil sige, at spilleren har udvist manglende forudseenhed eller handlet risikobetonet eller undladt at tage forholdsregler i sin kamp om bolden. Der skal ikke tildeles følgestraf.
- Der skal derimod ikke dømmes straffespark, hvis forseelsen passer (bedre) til kriterierne for det, der giver indirekte frispark andre steder på banen. I dette tilfælde, hvis det vurderes at være farligt spil: "Farligt spil defineres som enhver handling, hvor en spiller i sit forsøg på at spille bolden udsætter en anden eller sig selv for fare. Det omfatter også situationer, hvor en modspiller som følge af denne spillemåde undlader at spille bolden af frygt for, at der skal opstå en skade."

På den baggrund tænker jeg, at der foregår et spark, hvilket taler for straffe. Til gengæld er der en minimal kontakt med bolden og det kunne tale for, at det blot er farligt spil. Men igen: City´s spiller forsøger ganske vist at nå bolden, men gør det med knopperne forrest og benet strakt ud i brysthøjde. Min første konklusion er, at det ville give direkte frispark og måske også gult kort andre steder på banen, ergo straffe. Min anden konklusion er, at det er svært at sige, om dette er en såkaldt "klar" fejldom, når man sidder i et VAR-rum og skal beslutte noget relativt hurtigt. Der er ikke noget "klart" over, hvornår VAR skal gribe ind og ikke. Der mangler en regel om, at hvis VAR ikke kan afgøre tilfredsstillende, om det er en klar fejl eller ej, så lad dog dommeren se det selv og vurdere. Det er da i alles interesse, ikke mindst dommerens.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Gumle. Ja fodbold er en kontaktsport, MEN det der var nærmest et karatespark i brystet, og hvis det ikke skulle være til et straffespark, så bliver det svært overhovedet at få et straffe.
Jeg synes også klart det lignede et straffespark, men jeg køber egentlig Howards argumentation. Doku rammer rigtigt nok bolden først og Mac Allister fortsætter så ind i Dokus fod. Argumentet er så, fra Howards side, at den ikke er tydelig nok til at ændre den oprindelige beslutning taget af dommeren på banen. Han forstærker sit argument ved at sige, at det samme havde været tilfældet, hvis dommeren havde dømt straffe.

Jeg har svært ved at argumentere imod det, når jeg ser billederne igen nu her.
det er da alligevel utroligt at der stadig er nogen som tror vi kan eliminere dommerskøn og situationer der kan gå begge veje, bare fordi vi har fået VAR.

der er heldigvis en del der tyder på at VAR lander på at blande sig væsentligt mindre og lade dommeren dømme kampen, i min verden skal VAR under ingen omstændigheder bruges til også at lave dommerskøn i 50/50, eller 60/40 situationer eller hvad vi nu skal kalde det.

I den her situation dømmer dommeren præcis det der sker og laver sit skøn
@ Beck

Ja, frispark i feltet = straffespark.
Når nu VAR er her (det ville jeg ønske det ikke var), så skal vi bruge det bedre, synes jeg. Det bruges altid til at tjekke mål, og det bør også altid bruges til at tjekke straffe. VAR skal slet ikke dømme straffe, men de skal afgøre, om dommeren skal se det en gang til i anerkendelse af, at fodbold går meget meget stærkt. At have VAR og så ikke give dommeren en bedre mulighed for selv at vurdere situationen i så kampafgørende situationer er nærmest lidt provokerende, som jeg ser det. Det kan da godt være, at dommeren ville have fastholdt sin beslutning, men så kunne os, der er uenige i den dom, da i det mindste være sure på ham dommeren, som i de gode gamle dage, hvor man lærte i hver kamp, at acceptere fejldomme og uenighed som en naturlig del af livet
Annonce