Venskabskampe U21 -Thierry Henrys unge stjerner nedlagde Danmark
Foto: Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix
2023-09-07 20:32:42
Foto: Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix

Thierry Henrys unge stjerner nedlagde Danmark

Thierry Henry fik en god debut som fransk U21-landstræner, da han fra sidelinjen kunne se sine spillere besejre Danmark 4-1 i en træningskamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

FRA

4 - 1

DAN

23'
1 – 0
Johann Lepenant
Mål
38'
2 – 0
Rayan Cherki
Mål
75'
3 – 0
Elye Wahi
Mål
84'
3 – 1
Christian Rasmussen
Mål
90'
4 – 1
Elye Wahi
Mål

Torsdag aften stod Danmarks unge stjerner over Frankrigs ditto.

Men kampens måske største stjerne stod på sidelinjen i form af Thierry Henry, der debuterede som landstræner for det franske U21-landshold.

Fra sin plads i det tekniske felt kunne han se de unge franskmænd komme godt fra land og tage føringen efter 22 minutters spil.

En tacklet clearing fra Thomas Kristensen endte på kanten af feltet hos Johann Lepenant, der trykkede på aftrækkeren og sparkede bolden ind i det lange hjørne.

Andreas Jungdal fik fingerspidserne på bolden, men kunne ikke forhindre den i at gå i nettet.

Og franskmændene fandt nettet igen mod halvlegens slutning efter et hurtigt taget indkast.

Lyons Rayan Cherki fik bolden og drev ind mod feltkanten.

Her kombinerede han flot med Arnaud Kalimuendo, der med hælen spillede Cherki fri til skud i feltet. Og med en flad afslutning kunne Lyon-talentet gøre det til 2-0.

Lirens fra Lens-angriber
Anden halvlegs store historie blev Elye Wahi.

Den 20-årige angriber fra Lens blev introduceret i anden halvleg, og et kvarter før tid bragede han bolden i nettaget, efter at Danmark smed bolden væk på egen banehalvdel.

Danmark havde svært ved at komme til chancer mod Frankrig, men det lykkedes dog at reducere mod slutningen af kampen.

FC Nordsjællands Christian Rasmussen, der var blevet skiftet ind, fik nettet til at blafre for de danske drenge.

Han blev spillet i dybden og kunne med venstre sparke bolden op i nettaget med stor kraft.

Wahi lukkede og slukkede nemlig med sin anden scoring i det 89. minut.

4-1 endte kampen dermed, og Thierry Henry kunne juble over en god start på tilværelsen som landstræner.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

FRA

4 - 1

DAN

23'
1 – 0
Johann Lepenant
Mål
38'
2 – 0
Rayan Cherki
Mål
75'
3 – 0
Elye Wahi
Mål
84'
3 – 1
Christian Rasmussen
Mål
90'
4 – 1
Elye Wahi
Mål
Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer