2023-07-20 08:32:13

Medie: Nashville afviser Mukhtar-bud

The Athletic skriver, at Nashville har afvist et bud på knap 47 millioner kroner for den tidligere Brøndby-spiller Hany Mukhtar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

SIF

1 - 2

BIF

Hany Mukhtar er en af de største stjerner i MLS.

Den tidligere Brøndby-spiller har siden skiftet til Nashville scoret 56 mål og lavet 27 assists i den bedste amerikanske fodboldrække.

I 2021/2022-sæsonen blev han topscorer i ligaen og kåret til MVP (mest værdifulde spiller, red) i rækken.

Nu skriver The Athletic, at en unavngiven klub fra Qatar har fået øjnene op for den 28-årige offensivspiller.

Artiklen fortsætter efter billedet

MLS -Medie: Nashville afviser Mukhtar-bud
Foto: Kevin Jairaj/Reuters/Ritzau Scanpix

Mediet kan nemlig berette om, at Nashville har afvist et bud på syv millioner dollar, der svarer til knap 47 millioner kroner, for Mukhtar.

Klubben vil ikke af med Mukhtar, og hovedpersonen selv er også tilfreds med at blive, forlyder det.

MLS har tidligere offentliggjort, at offensivspilleren tjener 22 millioner kroner om året i Nashville, men Mukhtar søger en forbedret aftale med klubben, forlyder det. Den nuværende kontrakt løber frem til 2025.

Mukhtar scorede 28 mål og lavede 36 assists i 134 kampe for Brøndby. Tidligere har han spillet for Hertha Berlin, RB Salzburg og Benfica.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

SIF

1 - 2

BIF

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer