




Natten til søndag fik Andreas Maxsø og Colorado Rapids en ordentlig snitter.
Her spillede de første ottendedelsfinale i MLS Cup mod LA Galaxy, og spændingen inden returopgøret blev punkteret godt og grundigt.
Galaxy vandt nemlig hjemmekampen med hele 5-0, efter mandskabet fra Californien især gjorde god figur i anden halvleg.
I første halvleg scorede Dejan Joveljic det eneste mål efter oplæg af den tidligere Barcelona-spiller Riqui Puig.
Og det var ikke sidste gang, at den 25-årige spanier slog til.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først var det dog John Nelson, som kort efter pausen gjorde det til 2-0.
Men lidt efter scorede Puig så til 3-0, inden målscorer til 1-0 Joveljic med et kvarter igen gjorde det til 4-0.
Med kort tid igen af den ordinære spilletid blev det også 5-0, da Riqui Puig fuldendte en storslået indsats.
Den tidligere Brøndby-kaptajn Andreas Maxsø spillede hele opgøret, og der er returopgør om en uge.

LA Galaxy
Colorado Rapids
Major League Soccer





