2024-11-16 14:25:33

Kosovo kritiserer UEFA: Vi havde advaret jer

Kosovos fodboldforbund fordømmer kraftigt de tilråb, der kom fra de rumænske fans, da de to lande mødtes i Nations League. I dagene op til havde de advaret UEFA om, at det ville ske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. C - 6. runde

FT

KOS

1 - 0

LIT

Det gik vildt for sig, da Kosovo fredag mødte Rumænien i Nations League.

Ifølge Kosovos fodboldforbund råbte de rumænske fans eksempelvis "Kosovo er Serbien" og "Serbien, Serbien", og det fik spillerne til at forlade banen i det 94. minut.

Nu har Kosovos fodboldforbund udsendt en pressemeddelelse, hvor de især kræver svar fra UEFA.

- Kosovos fodboldforbund (FFK) fordømmer kraftigt de provokationer og racistiske handlinger, der fandt sted under den seneste kamp mellem Rumænien og Kosovo i Bukarest som en del af UEFA Nations League.

- Råbene som “Kosovo er Serbien” og “Serbien, Serbien”, piften under Kosovos nationalhymne, kastning af hårde genstande på banen og andre fornærmende og provokerende handlinger var til stede gennem hele kampen, hvilket skabte en uacceptabel og usikker atmosfære for vores spillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League C -Kosovo kritiserer UEFA: Vi havde advaret jer
Foto: Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix

- FFK havde flere gange skriftligt advaret UEFA om dette i dagene op til kampen og igen lige inden kampstart, skriver de yderligere om opgøret, som danske Morten Krogh var hoveddommer for.

Truer journalist
Men det var ikke kun på banen, at der var krise.

- Efter kampen indledte en rumænsk official en indblanding under Kosovos pressekonference, hvor han fjernede journalister og derefter, i en uacceptabel handling, truede og angreb en spiller i stadionkorridorerne. Denne skammelige og uacceptable adfærd medførte øjeblikkelig reaktion fra FFK’s repræsentanter.

- For alle disse alvorlige overtrædelser har FFK straks rapporteret hændelserne til kampens ansvarlige og har startet forberedelsen af en fuld klage med fakta og beviser, som vil blive afleveret til UEFAs disciplinære organer.

- Vi tror, at UEFA vil handle i overensstemmelse med sine grundlæggende værdier for at fordømme de racistiske ytringer og andre uacceptable handlinger, der fandt sted under denne kamp.

UEFA har endnu ikke meldt noget ud.

Bold har været i kontakt med dommer Morten Krogh, der meddeler, at han ikke kommenterer på opgaver i UEFA-regi.

Lasse Læbel Graagaard var i øvrigt fjerdedommer, mens Jakob Kehlet og Sandi Putros sad i VAR-vognen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. C - 6. runde

FT

KOS

1 - 0

LIT

Annonce
Annonce

Denne artikel kan ikke kommenteres