




Norge løb søndag aften med det hele.
Ståle Solbakkens mandskab havde besøg af Kasakhstan i Nations League, og her kunne nordmændene med en sejr tage førstepladsen, men det krævede samtidig pointtab til Østrig hjemme mod Slovenien.
Det hele flaskede sig for Norge, som bankede Kasakhstan 5-0. Samtidig spillede Østrig og Slovenien 1-1.
Dermed sikrede Norge sig førstepladsen, hvilket giver adgang til den bedste række i Nations League. Den bedrift vakte naturligvis begejstring hos Solbakken:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er lidt surrealistisk, det indrømmer jeg.
- Nu har jeg det godt, ikke mindst på vegne af gutterne i omklædningsrummet. Der har været hårde perioder i den tid, vi har været sammen, udtalte Solbakken til TV 2 Norge.
Norge har aldrig tidligere spillet i den bedste række i Nations League.
Erling Haaland lavede hattrick søndagens 5-0-sejr over Kasakhstan.

Norge
Kasakhstan
UEFA Nations League B









