Air Albania Stadium i Tirana dannede lørdag aften ramme om Nations League-opgøret mellem Albanien og Tjekkiet.
Gæsterne var smalle favoritter inden kampen og huserede på puljens førsteplads, men det var ikke til at se i kampen.
Det blev ikke til scoringer fra nogle af holdene, og dermed endte det hele 0-0.
Til gengæld dummede to store tjekkiske profiler sig gevaldigt. Både Tomáš Souček og Tomáš Chorý var nemlig i karantænefare, hvis de fik en advarsel i aftenens opgør, og det gjorde de såmænd begge.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vil sige, at de ikke er med, når Tjekkiet spiller den sidste og altafgørende kamp mod Georgien, der kan sikre dem førstepladsen.
Det ser utroligt tæt ud i puljen, hvor tjekkerne fører med otte point, mens både Georgien og Albanien står noteret for syv.
En albansk sejr mod Ukraine i sidste runde kan dermed betyde, at Tjekkiet er pisket til point mod georgierne.

Albanien
Tjekkiet
UEFA Nations League B











