Nico Williams er blevet udtaget til det spanske landshold, men der er stadig tvivl om Athletic Club-stjernen.
Der er faktisk stor tvivl.
Williams var ikke med i den seneste La Liga-kamp, men han er stadig mødt op i landsholdslejren. Her er den spanske sundhedsstab i disse dage ved at finde ud af, om Williams kan være med eller ej.
Athletic meddeler på sin hjemmeside, at man har tilsendt det spanske fodboldforbund den medicinske rapport, så de kan finde ud af, hvor slemt det står til.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis Williams ender med at melde fra, er det godt nyt for Danmark, da han har været en af Spaniens helt store stjerne.
Spanien må desuden undvære et andet offensivt kort, da en FC Barcelona-spiller sidder ude med en skade. Læs mere om det her.
Spanien møder Danmark på lørdag i Murcia, hvor Bold er på plads.

Athletic Club
Spanien
UEFA Nations League A











