Kylian Mbappé har ikke været udtaget til det franske landsholds seneste to samlinger.
Først meldte Real Madrid-angriberen selv afbud for at blive fuldkommen fit efter en mindre skade, og senest var det tilsyneladende landstræner Didier Deschamps, der tog en beslutning om ikke at udtage Mbappé.
Nu menes at nyt kapitel i Mbappé-sagaen at være under opsejling.
I hvert fald skriver L'Equipe, at Deschamps vil drøfte Mbappés status som anfører for det franske landshold med hovedpersonen selv.
Den franske avis mener at vide, at Deschamps har et indtryk af, at anførertjansen måske tynger mere, end den gavner for den 25-årige spydspids.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor menes landstræneren nu at søge klarhed hos Mbappé selv. Viser det sig, at han rent faktisk er tynget af anførerrollen, ventes Deschamps at videregive stafetten til Liverpool-stopperen Ibrahima Konaté.
Er Mbappé omvendt åben for at fortsætte som anfører, skulle Didier Deschamps være parat til at køre videre med den nuværende konstellation.
Frankrig er trods stjernespillerens fravær klar til kvartfinalerne i Nations League, hvor Danmark kan blive modstanderen.

Real Madrid
Frankrig
UEFA Nations League A












