2024-10-19 17:25:20

Forfærdelige minutter: Freiburg slog Thorup og co.

En forfærdelig afslutning på første halvleg endte med at koste dyrt for Jess Thorups Augsburg-mandskab, der tabte 1-3 til Freiburg i Bundesligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 8. runde

FT

RBL

3 - 1

FRE

En, to, tre. 

Der er ikke noget at sige til, hvis Jess Thorup var slået lidt omkuld efter første halvleg af lørdagens Bundesliga-opgør mod Freiburg. 

For på lidt mere end ti minutter gik det helt galt for danskerens Augsburg-mandskab. 

Nedturen startede, da Vincenzo Grifo efter 34 minutter sparkede Freiburg i front med et skud fra kanten af feltet, inden Philipp Lienhart få minutter senere headede hjemmeholdet på 2-0 efter et hjørnespark. 

I tillægstiden af første halvleg var det så Christian Gunters tur, da han med en halvflugter distancen hamrede Freiburg yderligere i front. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Forfærdelige minutter: Freiburg slog Thorup og co.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Med en 3-0-føring var kampen dermed så godt som afgjort. 

En smule oprejsning fik Jess Thorup og co. dog, da Phillip Tietz efter 65 minutter fik reduceret til 1-3, men tættere på kom gæsterne ikke.

Dermed fortsætter Freiburg de ganske gode takter i Bundesligaen, hvor man efter de første syv spillerunder aktuelt ligger nummer to i tabellen med 15 point. 

I den anden ende ligger Augsburg. 

Jess Thorups tropper har blot formået at skrabe syv point sammen, hvilket rækker til en 15. plads - lige over nedrykningsstregen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 8. runde

FT

RBL

3 - 1

FRE

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer