
Der var lagt op til pokalbrag, da Mjällby og Häcken tørnede sammen torsdag aften, efter begge havde tilkæmpet sig en plads i finalen.
Der var også to danskere med fra start for Häcken, som havde Mikkel Rygaard på den centrale midtbane, og Kristoffer Lund på venstre back.
I de første 45 minutters ordinær spilletid i første halvleg var der ingen af holdene, der kom frem til scoringer.
I halvlegens overtid skulle der så blive taget hul på bylden, da Mikkel Rygaard sendte et frispark i panden på Häcken-angriberen Ibrahim Sadiq, der kunne bringe sit hold foran.
Den lange forlænget spilletid før pausen bragte mere lykke til Häcken, da et flot angreb fik spillet Sadiq helt fri inde på stregen, hvor han blot kunne trille bolden ind for sin anden scoring.
Derfor kunne Häcken gå til pause med en 2-0-føring.
Kort efter pausen var det igen danske Rygaard, der var i fokus. Et indlæg endte perfekt i fødderne på den tidligere Superliga-spiller, og han kunne bringe Häcken komfortabelt foran med 3-0.
Efter 65 minutter kom der endnu en dansker på banen, da 21-årige Max Fenger kom på banen for Mjällby.
Häcken fortsatte med at køre Mjällby over, da et gennemspillet kontraangreb endte med, at Häcken-spillerne nærmest stod i kø for at sparke bolden i netmaskerne.
Den endte hos anføreren Samuel Gustafson, der var sikker i sin afslutning. 4-0 til Häcken.
Efter 85 minutter kom endnu en dansker i en afgørende rolle. Den indskiftede Max Fenger sendte en afslutning afsted, der blev rettet af Häckens forsvarsspiller Johan Hammar, som blev noteret for et selvmål.
Kampen sluttede dermed 4-1 til Häcken, som for tredje gang kan kalde sig mestre i den svenske pokalturnering.


Mjällby
BK Häcken
Svenska Cupen







