Vito Hammershøy-Mistrati startede på bænken, men skulle alligevel vise sig at få en hovedrolle lørdag eftermiddag.
IFK Norrköping tog på hjemmebane imod Västeräs i Allsvenskan, og gæsterne så længe ud til at løbe med sejren.
Kort inde i anden halvleg havde Henry Offia sendt Västeräs på 1-0, og da der ikke var faldet flere scoringer en halv time senere, måtte træner Andreas Alm reagere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere OB-boss foretog fire indskiftninger, herunder de to danskere Vito Hammershøy-Mistrati og Marcus Baggesen. Det kom han ikke til at fortryde.
Efter 90 minutter udlignede Kevin Jansson, inden Hammershøy-Mistrati syv minutter senere blev matchvinder og sendte Norrköping i ekstase.
Andreas Alms mandskab indtager nu 11. pladsen i Sveriges bedste række. Västeräs ligger sidst.

Norrköping
Västerås SK
Allsvenskan







