2024-08-06 18:00:17

Rösler-agent revser Mjällby-boss: Han er Sveriges største struds

Agenten Jim Solbakken langer hårdt ud efter Mjällbys sportsdirektør Hasse Larsson, som ifølge Solbakken brød parternes aftale flere gange forud for Colin Röslers skifte til Malmö FF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

2 - 2

PAO

Uwe Röslers søn, Colin Rösler, var indtil mandag aften viklet ind i et stort transferdrama. 

Og selv om skiftet fra Mjällby til Malmö nu er officielt, er dramaet langt fra ovre. 

For i et interview med Aftonbladet retter Colin Röslers agent Jim Solbakken markant kritik af Mjällbys sportsdirektør Hasse Larsson, der ifølge Solbakken brød parternes aftale flere gange i forbindelse med transferen. 

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine 25 år som agent. Vi fik Colin til Mjällby fra Lillestrøm på en fri transfer, selv om han havde to år tilbage af sin kontrakt. 

- Vi havde en klar aftale - både mundtligt og skriftligt - om, hvordan Colin skulle have lov til at forlade Mjällby, og den har klubben nu fuldstændig brudt, siger Solbakken, der ikke vil forklare, om aftalen omhandlede et specifikt transferbeløb. 

- Jeg har tavshedspligt, så jeg kan ikke udtale mig om det (beløbet, red.), men de brød den aftale, vi havde. 

- Hasse Larsson er Sveriges største struds. Han stak hovedet i sandet og tog ikke sin telefon i en uge. Transferen var flere gange tæt på at gå i vasken, siger Jim Solbakken, der understreger, at hans virksomhed ikke ønsker at handle med Mjällby igen. 

Aftonbladet har foreholdt Solbakkens kritik for Hasse Larsson, der har en helt anden opfattelse af forløbet. Han sender kritikken direkte tilbage mod agenten. 

- Han er den type agent, som vi aldrig kommer til at tale med igen. Han har løjet om alt fra start til slut, siger Larsson og afviser at have brudt nogen aftaler.

- Bullshit. Det lyver han også om. Jeg har altid svaret eller ringet, når der er blevet ringet til mig, siger Hasse Larsson. 

24-årige Colin Rösler har skrevet under på en tre og et halvt årig aftale i Malmö. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

2 - 2

PAO

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten