Paulinho tager et skridt ned.
Viborg-angriberen blev i sommer lejet ud til Portimonense, der spiller i den bedste række i Portugal.
Nu skal han i stedet for spille for SC Uniao Torreense i den næstbedste portugisiske række i resten af sæsonen.
Det oplyser Viborg på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Paulinho har fået færre spilleminutter for Portimonense end håbet, og nu er der opstået en ny mulighed for ham hos Torreense, som giver bedre mening for alle parter.
- Vi håber på et succesfuldt ophold og ønsker Paulinho held og lykke med resten af sæsonen, siger sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside.
I alt har Paulinho spillet 164 minutter i den bedste portugisiske række siden skiftet.
Den 24-årige angriber har i alt noteret sig for et mål i 13 kampe for Viborg FF. Paulinho blev hentet til den danske klub for et år siden.

Viborg FF
Portimonense
3F Superliga









