To dødbolde endte med at give FC Midtjylland sejren mod AGF i sidste spillerunde, og det medførte en anelse kritik fra aarhusianerne.
De mente ikke, at midtjyderne var interesseret i at spille fodbold, og det blev FCM-træner Thomas Thomasberg derfor bedt om at svare på forud for opgøret mod Brøndby.
Her sendte han med et smil på læben en lille stikpille tilbage mod Aarhus.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg køber den fint i den kamp, for vi var ikke dygtige nok mellem felterne, men vi var heldigvis rigtig dygtige i felterne både offensivt på dødbolde og defensivt.
- Men jeg synes, det er en lille smule komisk, at det kommer fra AGF, der om nogen har haft den samme plan som os, siger han til Viaplay.
Opgøret mellem FC Midtjylland og Brøndby på MCH Arena sættes i gang klokken 14.00.

AGF
FC Midtjylland
3F Superliga










