Silkeborg solgte tirsdag Lukas Engel til Middlesbrough, hvor han har fået en fireårig kontrakt.
24-årige Engel kom til Silkeborg fra Vejle, og sportchef Jesper Stüker kalder salget af backen for en fantastisk case for klubben.
- Isoleret set er salget af Lukas Engel en helt fantastisk case.
- Lukas er et rigtig fint eksempel på, hvordan vi har taget en spiller ind fra 1. division oprindeligt, og som så i Silkeborg IF har udviklet sig til et niveau, hvor han er blevet interessant for mange klubber på et højt niveau.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har udviklet sig enormt i SIF, hvor han passede perfekt ind i den spillestil, som vi praktiserer, og nu sælger vi ham videre for en meget fornuftig pris, også fordi han selv har haft et ønske om at prøve sig af i England, siger han til klubbens hjemmeside.
Engel nåede 53 kampe, tre mål og 14 oplæg for Silkeborg.
Den danske venstreback kan potentielt få debut lørdag, hvor Middlesbrough møder Huddersfield på hjemmebane.

Silkeborg IF
Middlesbrough
3F Superliga








