2024-11-22 17:05:00

SIF-bombe chokerede Jørgensen: Tænkte på Esbjerg

Nyheden om Trivela Groups indtog i Silkeborg kom som et kæmpe chok for Sebastian Jørgensen, der straks fik skeptiske tanker om et amerikansk ejerskab i den midtjyske klub. Det fortæller han til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCM

1 - 0

SIF

En bombe eksploderede i dansk fodbold, da Silkeborg i tirsdags offentliggjorde Trivela Groups opkøb af aktiemajoriteten i klubben. 

Nyheden var holdt vandtætte skodder og kom således som en kæmpe overraskelse for medier, fans og interessenterne omkring den traditionsrige klub. 

Én af dem, der læste nysgerrigt med, da pressemeddelelsen kom ud, var Sebastian Jørgensen, der har brugt adskillige timer i den røde trøje. Først som ungdomsspiller og senere som en markant profil på førsteholdet. 

Også han havde svært ved at tro udmeldingen. 

- Jeg var i chok, da jeg læste det. Det var ikke noget, jeg havde set komme, siger Sebastian Jørgensen, der straks fik skeptiske tanker. 

- Jeg må sige, at ligesom mange andre, var jeg skeptisk. Man har jo set nogle eksempler - blandt andet i Esbjerg - hvor det kan gå hen og have en negativ påvirkning på klubben.  

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SIF-bombe chokerede Jørgensen: Tænkte på Esbjerg
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Men jeg vælger at tro på, at de kloge mennesker, der sidder i Silkeborg, har styr på det og ved, hvad de tager ind. Vi må se, hvad der sker. Det bliver i hvert fald spændende, siger 24-årige Jørgensen til Bold. 

Med 129 SIF-kampe på CV'et kan man roligt sige, at Sebastian Jørgensen kender hverdagen og kulturen i Silkeborg. 

Netop det kendskab gjorde, at han slet ikke havde set et amerikansk indtog på Jysk Parks bonede gulve. 

- Jeg tror næsten, at Silkeborg var den sidste klub, jeg ville have peget på i forhold til at få amerikanske ejere. Det er en kæmpe overraskelse. 

- Men lad os se, om det ikke ender med at blive godt nok alligevel. Det er trods alt stadig Kent Nielsen, der står på sidelinjen, så helt galt kan det ikke gå, afslutter Sebastian Jørgensen. 

Trivela Group står til at købe 80 procent af aktierne i SIF. Opkøbet mangler blot at blive stemt igennem på en ekstraordinær generalforsamling, der ventes at finde sted i midten af december. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCM

1 - 0

SIF

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer