OB har virkelig kniven for struben.
Fynboerne er i knæ, og de er tvunget til sejr, når de torsdag aften møder Hvidovre IF, der allerede er rykket ned.
Klubben fra Vestegnen har rutinerede Martin Spelmann i truppen. Hvidovres alt mulig mand har en fortid i netop OB, og derfor bliver kampen ikke helt som alle andre. Det fortæller han til Bold.
- Det er selvfølgelig en speciel kamp.
- Jeg har også haft den med Brøndby i tidernes morgen, da jeg spillede for Horsens, hvor vi også havde mulighed for at køre dem ned i 1. division.
Artiklen fortsætter efter billedet

- OB var et specielt ophold for mig, men jeg er skruet sådan sammen, at man i sidste ende kun kan takke sig selv for, hvor man ligger.
- Jeg har et vinder-gen, der siger, det er ligegyldigt, hvem vi møder. Jeg vil vinde for enhver pris. Der er ikke noget med, der bliver givet med dørene eller noget som helst.
- Det er vores hjemmebane, og vi har sponsorer og fans, der støtter os i tykt og tyndt, som vi selvfølgelig skal gøre alt for at gøre stolte, siger han.
Er du egentlig overrasket over, de befinder sig der, hvor de befinder sig?
- Ja, det er jeg. Det er jo en kæmpe klub i min verden, og de må selvfølgelig ikke ligge dernede, hvor de ligger.
- Men vi så det også sidste år med AaB, og vi så det for år tilbage med Brøndby. Det er jo en kæmpe klub, der også kæmpede.
- Det viser lidt om, hvor tæt tingene kan blive, og når man først kommer ned i overlevelsesspillet, så er det ikke nemt. Slet ikke for de store klubber.
- Os mindre klubber. Vi har levet med det og prøvet det. Så man er lidt mere rustet til det.
- Men når de store klubber befinder sig dernede med de budgetter og forhold, de har, så kan det være en rigtig svær bakke eller bjerg at skulle op ad.
- Men jo. Jeg er selvfølgelig overrasket over, at en klub i den størrelse befinder sig dernede, lyder det.
Hvis OB ender med at tabe til Hvidovre, så er fynboerne millimeter fra at skulle en tur ned i NordicBet Ligaen.
Se stillingen her.

OB
Hvidovre IF
3F Superliga








