2024-08-24 15:59:52

Nye FCK-problemer: Meling og Clem føjes til skadeslisten

FC København må undvære både Birger Meling og William Clem til opgøret mod FC Nordsjælland. Til gengæld kan nyankomne Marcos Lopez få debut, mens Viktor Claesson er tilbage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

FCN

3 - 2

FCK

Skadeshelvedet i FC København fortsætter. 

Udover Birger Meling, der blev skadet torsdag mod skotske Kilmarnock, er William Clem nu også blevet ramt. 

Det oplyser FC København på deres hjemmeside i forbindelse med udtagelsen af truppen til opgøret mod FC Nordsjælland søndag eftermiddag .

- Clem gik ind fra træningen i går (fredag, red.) med en fodskade. Lige nu er han igennem nærmere undersøgelser for at klarlægge den præcise skade og er ude på ubestemt tid, skriver klubben.

Af den grund er kun 19 spillere udtaget til opgøret i Farum, hvor nyankomne Marcos Lopez til gengæld er med og derfor kan få debut, mens Viktor Claesson er blevet sin skade kvit. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -Nye FCK-problemer: Meling og Clem føjes til skadeslisten
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dermed er skadeslisten i FC København som følger:

Nicolai Boilesen, Roony Bardghji, Andreas Cornelius, Rodrigo Huescas, Thomas Delaney, Jordan Larsson, Birger Meling og William Clem.

Så sent som fredag eftermiddag talte Bold med cheftræner Jacob Neestrup om de mange skader. 

Her gjorde han det klart, at der ikke kun kan tales om uheld. Læs mere om det her. 

FC Københavns kamptrup: 
Nathan Trott
Kevin Diks
Denis Vavro
Munashe Garananga
Gabriel Pereira
Viktor Claesson
Magnus Mattsson
Mohamed Elyounoussi
Lukas Lerager
Marcos Lopez
Robert Silva
Orri Óskarsson
Giorgi Gocholeishvili
Elias Achouri
Alex Rúnarsson
Rasmus Falk
Oliver Højer
Amin Chiakha
Victor Froholdt

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

FCN

3 - 2

FCK

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer