Randers FC har købt Oliver Olsen i FC Midtjylland og udstyret den 22-årige højreback med en treårig aftale.
Olsen er glad for sit skifte til den kronjyske klub, og det var ikke en svær beslutning at takke ja, fortæller han.
- Det er noget tid siden, jeg hørte om interessen fra Randers FC, og der var jeg solgt fra start, siger Oliver Olsen til klubbens hjemmeside.
- Det er dejligt endelig at stå her nu. Randers FC er jo et hold, der har spillet i 3F Superligaen i mange år, og et hold som hører til i den bedste ende af tabellen. Jeg glæder mig til at skulle spille for Randers FC.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Først og fremmest er mine ambitioner her i klubben at få en masse spilleminutter. Jeg er klar over, at konkurrencen er stor på backen, men jeg håber at kunne bidrage med mit spil.
- Jeg er en højre back, som er lidt højere end de fleste. Jeg sætter først og fremmest pris på at forsvare mit mål, og derefter vil jeg gerne bidrage med mål og assists.
Oliver Olsen nåede én førsteholdskamp for FC Midtjylland.

FC Midtjylland
Randers FC
3F Superliga








