2024-10-21 18:57:49

Mortensen er kryptisk omkring Brøndby-statistik

Patrick Mortensen har scoret mange mål mod Brøndby, og ifølge AGF-kaptajnen skyldes det en blanding af tilfældighed og noget, han ikke har behov for at sige på åben skærm. Det siger han til TV2.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

BIF

0 - 0

FCK

35-årige Patrick Mortensen har ofte gjort ondt på Brøndby.

I 17 Superliga-kampe for AGF mod de blå-gule har Mortensen scoret 10 gange, og i TV2 Sports optakt til mandagens opgør blev angriberen spurgt, hvad der trigger ham i de kampe.

- Først og fremmest er det bare nogle fede kampe mod Brøndby. Der er en masse på spil, gode fights, intensitet og som regel en masse mål.

- Hvad der lige gør, at jeg har scoret i en del af kampene, er nok en blanding af noget tilfældighed og noget, jeg ikke har behov for at stå her og sige på åben skærm, siger Mortensen noget kryptisk.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mortensen er kryptisk omkring Brøndby-statistik
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han har fortid i netop Brøndby, hvor det dog aldrig blev til noget gennembrud, men Patrick Mortensen afviser, at det handler om fortiden.

- Nej, det gør det ikke. Det kan vi tage på et andet tidspunkt, siger han med et smil til TV2 Sport.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

BIF

0 - 0

FCK

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer