Mads Kristian Hansen kan snart være fortid i FC Nordsjælland.
Senere i lørdag spiller Superliga-klubben på udebane mod AGF, men skal man tro det hollandske medie RKCNu, er det uden Mads Kristian Hansen på holdkortet.
Mediet skriver, at den 22-årige FCN'er er tæt på at blive udlejet til RKC Waalwijk, der spiller i den bedste hollandske række, hvor klubben er placeret på sidstepladsen efter fire kampe.
Ifølge mediet er der tale om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Kristian Hansen har været i FC Nordsjælland siden skiftet fra FC Midtjylland i januar 2022.
Den unge offensivspiller står i alt noteret for 39 Superliga-kampe med seks mål og to oplæg til følge.
I indeværende sæson er det blot blevet til korte indhop.
Hans kontrakt i Farum løber frem sommeren 2026.

FC Nordsjælland
RKC Waalwijk
3F Superliga












