Et nyt, ungt navn viser sig i denne uge frem i Brøndby.
18-årige Gísli Thórdarson er ifølge fanmediet 3point til prøvetræning hos de blågule.
Thórdarson spiller til daglig hos islandske Vikingur, hvor han har fået seks kampe på klubbens førstehold. Han har tidligere været tilknyttet Bolognas ungdomsafdeling.
Artiklen fortsætter efter billedet

3point skriver, at den unge midtbanespiller mandag har deltaget i en testkamp mellem Lyngby U19 og Brøndby U19. Han er ikke tiltænkt en rolle på Superliga-holdet i første omgang.
Gísli Thórdarson har tre U19-landskampe for Island på CV’et. Ifølge Transfermarkt har den unge midtbanespiller kontrakt med Vikingur frem til udgangen af 2025.

Brøndby IF
Vikingur R.
3F Superliga











