Landsholdsterminen er forbi, og derfor kommer der gang i 3F Superligaen igen.
Det hele starter fredag aften, når Lyngby Boldklub tager til Nordjylland for at møde AaB.
Her håber de kongeblås Magnus Warming, at han kan gøre en forskel mod et specielt AaB-mandskab.
- AaB spiller jo på en speciel måde i øjeblikket, hvor de er meget offensive i deres udtryk, men måske også efterlader lidt mere plads i den anden ende.
- Jeg synes, at vi har nogle spillere, der potentielt kan gøre lidt ondt på dem, og jeg håber da også, at jeg selv kan komme til at spille en stor rolle, siger Warming til Lyngbys hjemmeside.
24-årige Magnus Warming er vendt tilbage til Lyngby Boldklub, hvor han har spillet de seneste to kampe.
Bold har tidligere talt med Warming, som i et stort interview åbner op for sin kamp mod flyskræk.

AaB
Lyngby Boldklub
3F Superliga










