Det blev aldrig til et gennembrud i FC Nordsjælland for Leo Walta.
Finnen har på fire og et halvt år bare spillet 23 førsteholdskampe for Farum-klubben, mens han har været udlejet til både HB Køge og senest svenske Mjällby AIF i efteråret.
Nu er han så solgt til IK Sirius, der til dagligt spiller i Allsvenskan.
Til FC Nordsjællands egen hjemmeside fortæller 20-årige Walta, at han har nydt tiden i det danske, og at skiftet sker, da han ønsker mere fast spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har haft 4,5 rigtige gode år i FCN. Jeg har lært en masse i min tid her i klubben, og det er jeg taknemmelig for. Det hele startede i mine første år på U19, hvor jeg lærte en masse om fodbold, men også en masse om livet mere generelt.
- Jeg tager en masse gode minder med mig fra FCN, og jeg vil savne mange af de mennesker, jeg har mødt de sidste 4,5 år.
- Det sidste år har jeg haft to gode lejeophold, og jeg føler, at jeg nu er klar til at spille mere fast på et godt niveau. Sirius har været interesseret i mig i et godt stykke tid, og de har en klar plan for mig, hvorfor jeg er sikker på, at det er det rigtige skridt for mig, lyder det fra Leo Walta.

FC Nordsjælland
Sirius
3F Superliga






