2022-08-03 10:32:30

Hobro-chef: 'MP' har tidligere afvist bud fra klubber

Mikkel Mejlstrup Pedersen har afvist bud fra andre klubber før, da han ikke ville forlade Hobro i en svær tid, siger teknisk chef Lars Justesen, der både er stolt og lidt trist over salget af anføreren til Randers FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

RAN

1 - 0

ACH

test

Hobro har solgt Mikkel Mejlstrup Pedersen til Randers FC, og NordicBet-klubben mister dermed deres anfører.

Teknisk chef i Hobro, Lars Justesen, fortæller i pressemeddelelsen, at det ikke er første gang, at klubben modtager bud på ham - men dem har 'MP' selv afvist.

- Der har tidligere været bud på M.P., som han selv har afvist, da han ikke ville forlade Hobro IK i en svær tid, siger Lars Justesen.

- M.P. har altid været loyal overfor Hobro IK og derfor har han også fortjent at prøve sig af på et højere niveau, hvorfor vi ikke vil stå i vejen for et skifte.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hobro-chef: 'MP' har tidligere afvist bud fra klubber
Foto: ihobro.dk

Hobro-chefen medgiver dog, at det stadig er med blandede følelser, at man sælger 'MP'.

- Det er med ambivalente følelser at vi sender Mikkel M.P. videre til Randers FC. M.P. har i alle årene været en fantastisk ambassadør for Hobro IK, både på og udenfor banen og det er en stor profil vi siger farvel til.

- Udover at have været en stærk og solid midtbanespiller for os har M.P. vist sig som en sand leder, der tør gå forrest når tingene spidser til.

- Selvom det bliver svært at sige farvel til vores anfører er vi samtidig stolte over at vi kan udvikle et ungt talent, der nu skal spille for en top 6-klub i Danmark.

Mikkel Mejlstrup Pedersen har spillet seks år som senior i Hobro, hvor det er blevet til 174 kampe samt 11 mål.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

RAN

1 - 0

ACH

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer