Det lignede en sikker, men smal sejr til FC Midtjylland mod Hvidovre.
Men med ti minutter tilbage blev der alligevel dramatik nede i midtjydernes felt, da Nicolai Geertsen blev revet ned af Sverrir Ingi Ingason.
Men selvom Geertsens trøje var ødelagt efterfølgende, forblev dommer Mads Kristoffer-Kristoffersens fløjte tavs, og det forstår hovedpersonen ikke.
- Jamen der ligger jo en bold i feltet, jeg bare kan løbe hen og sparke til, og jeg føler, jeg bliver revet i trøjen og holdt tilbage. Det er, som det er, siger Geertsen til Viaplay og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes jo bare, at dommeren burde kigge på den. Han kigger på så meget andet, og så kan han jo også se på den.
- Nej (om han føler sig snydt, red.). Jeg synes, vi spiller mod et bedre hold, der har bolden mere og er farligere end os. Vi taber 0-1, og det er pisse irriterende.
FC Midtjylland vandt med 1-0 på mål af debutanten Gue-Sung Cho.

FC Midtjylland
Hvidovre IF
3F Superliga












