2024-11-24 22:15:00

FCK tæt på ny brøler: Havde været vanvittigt

FC København var tæt på at dumme sig gevaldigt, da en omgang sløseri var ved at give Lyngby et bizart mål. Kevin Diks kunne da heller ikke tro sine egne øjne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

2 - 1

LYN

19'
1 – 0
Robert
Mål
81'
2 – 0
Victor Froholdt
Mål
88'
2 – 1
Michael Opoku
Mål

FC København var tæt på at gå viralt igen for en kæmpe brøler i forsvaret.

I søndagens møde med Lyngby Boldklub fik samtlige spillere og fans et chok, da Kevin Diks forsøgte at cleare en bold.

Afleveringen fra Marcos Lopez fik ikke nok fart på, og så kom Lyngbys Malik Abubakari i stedet i vejen.

Bolden strøg derfor over Theo Sander, men FCK slap med skrækken, da den ramte overliggeren.

Efter kampen kunne Kevin Diks da også godt grine af situationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK tæt på ny brøler: Havde været vanvittigt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg tænkte: Okay, den er kort, men jeg sparker den bare væk. Der var ikke noget pis, men så ramte bolden perfekt hans fod.

- Jeg tænkte, at hvis den gik ind, var det vanvittigt. Men ja, vi burde gøre det lettere for os selv og aflevere boldene i den rigtige hastighed og til den rigtige fod. Det ved vi godt. 

- Vi har arbejdet på det. Vi har sagt det til hinanden. Men vi må ikke gøre det der igen, siger Kevin Diks.

Ikke slut endnu
Men selv om bolden ramte overliggeren, var faren faktisk ikke forbi.

Riposten endte hos Pantelis Hatzidiakos, som ville heade bolden tilbage til Theo Sander.

Den unge målmand var dog tæt på at blive overlistet, men den græske midtstopper var helt rolig i situationen.

- Jeg forsøgte at heade den højt tilbage. Hvis jeg havde brugt brystet, var der måske kommet en, og så havde det været grimmere end det her.

-  Bolden fløj så, og jeg kunne se, at Theo ikke havde forventet bolden på den måde, men han greb den. Så alt var godt, siger Pantelis Hatzidiakos med et smil.

I kan se situationen i videoen øverst i artiklen.

FC København vandt kampen med 2-1 over Lyngby, hvor Robert Silva og Victor Froholdt kom på tavlen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

2 - 1

LYN

19'
1 – 0
Robert
Mål
81'
2 – 0
Victor Froholdt
Mål
88'
2 – 1
Michael Opoku
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten