2024-08-21 21:06:22

FCK slår fast: Fremtidige perspektiver i Simmelhack-salg

Alexander Simmelhack-salget til Silkeborg indeholder 'fornuftige fremtidige perspektiver' for FCK, oplyser talentchef i FCK Talent, Mikkel Lund Køhler, til klubbens hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCK

2 - 0

KIL

FC København har solgt den 18-årige angriber Alexander Simmelhack til Silkeborg.

Det har både Silkeborg og FCK bekræftet onsdag. 

På københavnernes hjemmeside lyder det, at salget er sket, da Simmelhack havde for langt til spilleminutter på førsteholdet. 

Samtidig oplyser konstitueret talentchef i FCK Talent, Mikkel Lund Køhler, at salget 'indeholder fornuftige fremtidige perspektiver' for FCK. 

- Vi har ikke set en mulighed for spilletid for Alexander (Simmelhack, red.) på FC Københavns førstehold, og derfor skal han naturligvis videre. Vi har lavet en god transferaftale med Silkeborg, som også indeholder fornuftige fremtidige perspektiver for os.

- Vi ser selvfølgelig altid helst vores spillere fra talentafdelingen komme ind på førsteholdet, men når vi vurderer, det ikke er muligt, hjælper vi dem videre på bedste vis - i det her tilfælde til en god Superliga-klub i Silkeborg IF, lyder det helt præcist fra talentchefen til klubbens hjemmeside. 

Simmelhack er ikke den eneste unge spiller, som FC København har sendt videre i denne uge. 

Også midtbanespilleren Thomas Jørgensen er blevet solgt til en anden Superliga-klub nemlig Viborg. 

I den aftale kunne Bold fortælle, at FCK havde sikret sig en videresalgsklausul på 20 procent. 

Samtidig har FC København ifølge Bolds oplysninger også sørget for at få skrevet en særlig klausul ind, der gør, at Thomas Jørgensen igen kan blive FCK-spiller, hvis han viser sig at få stor succes i domkirkebyen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCK

2 - 0

KIL

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer