2024-02-03 21:18:00

En svær afsked med FCK: Det har gjort ondt

Valdemar Lund kalder afskeden med FCK både hård og svær, men han var nødt til det i jagten på spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Portugal
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

ELF

4 - 5

FCK

En rigtig FCK-knægt har forladt FC København.

Valdemar Lund sagde i slutningen af transfervinduet farvel, da han skiftede til norsk fodbold, hvor Molde stod klar med en kontrakt.

Det har dog ikke været nemt for Lund at sige farvel til FCK.

- Jeg sidder selvfølgelig med en speciel følelse, men det føles også godt. Molde var den bedste mulighed, som jeg havde for at udløse mit potentiale og få en masse spilletid.

- Men det var hårdt at sige farvel til FCK, når jeg har været der, siden jeg var 12 år. Lige pludselig er jeg væk fra klubben.

- Det er hårdt, fordi man har en masse gode venner og relationer, man har opbygget gennem tiden. Der er en masse mennesker, som har været med til at støbe en som fodboldspiller og menneske.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -En svær afsked med FCK: Det har gjort ondt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men jeg blev nødt til at kigge på det sportslige, og det er det her, der giver bedst mening.

Farvel har gjort ondt
Valdemar Lund indrømmer, at han ikke har spillet op til sit bedste i efteråret.

Men han var havnet langt tilbage i køen til spilletid i FCK, og derfor måtte han tage det hårde valg.

- Jeg gjorde mig en masse overvejelser. Jeg havde en masse snakke med mine agenter, kæreste og familie for at høre, hvad gav bedst mening.

- Jeg har reflekteret helt sindssygt omkring det hele, så det var en meget følelsesmæssig dag for mig, da jeg skrev under på den kontrakt.

Tiden og minderne fra FCK dukkede op hos Lund, som kunne mærke en tåre på sin kind.

Men signaturen var sat på kontrakten med Molde. Afskeden var definitiv.

- Efter jeg kom ind på hotellet og skrev under på kontrakten, sad jeg med en glædesfølelse. Der var et rus i kroppen, da jeg glæder mig til at spille for Molde.

- Men jeg kunne alligevel godt mærke, at følelserne for FCK stadig sad der.

Har det gjort ondt på dig at forlade FCK?

- Jeg vidste jo godt, at tiden ville komme på et eller andet tidspunkt og på den ene eller den anden måde. 

- Nu er det sket, og selvfølgelig gør det ondt at forlade ens barndomsklub, fansene, spillerne og trænere, som alle har været der for en.

- Alle har sin tid, og min tid er kommet nu for at skulle skifte væk, tage ud i verden og få en masse erfaring.

Jagten på hus og bil
Nu gælder det så Molde, hvor Valdemar Lund er klar til at give den gas i Eliteserien.

- Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme til Norge, hvor jeg skal have fat i et hus og forhåbentlig have leaset en bil.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med træningen og sæsonen, når den starter. De har taget rigtig godt imod mig indtil nu, så nu venter jeg bare på kampene.

- Jeg er blevet købt for at skulle spille, så nu skal jeg bare kæmpe, og så er jeg sikker på, at det ser godt ud for mig.

20-årige Valdemar Lund har fået en kontrakt med Molde frem til udgangen af 2027.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

ELF

4 - 5

FCK

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer