2024-01-26 15:47:09

Diomande takker af: Jeg kunne ikke et ord engelsk

Mohamed Diomande takker for sin tid på Right to Dream-akademiet og i FC Nordsjælland, efter at han fredag er blevet solgt til Rangers,

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 23. runde

FT

MIR

0 - 1

RAN

Mohamed Diomande skal til Rangers.

FC Nordsjælland-midtbanespilleren fra Elfenbenskysten er fredag blevet solgt til den skotske klub, og i den forbindelse har midtbanespilleren takket Right to Dream-akademiet og FCN.

- Fra allerførste dag på akademiet vidste jeg, at det var det rette sted for mig, min uddannelse og min fodboldrejse. Jeg kunne ikke et ord engelsk, da jeg begyndte, så det er noget af en rejse, jeg har været på. Ikke kun sammen med folkene og spillerne på akademiet. 

- Da vi blev ældre, spillede vi turneringer sammen med nogle af FCN-drengene, så f.eks. Villadsen (Oliver, red.), ”Jaxe” (Jacob Steen Christensen, red.) og jeg har været på denne her lange rejse sammen. Folk, som ikke kun er mine holdkammerater, men også mine gode venner i dag, siger Diomande til fcn.dk og fortsætter.

- Jeg rundede en milepæl med 100 kampe i FCN-trøjen, jeg har vundet sølvmedaljer, jeg har spillet europæisk gruppespil, jeg har båret anførerbindet og været en del af anførergruppen. Der er mange ting at være stolt af, og selvom der også har været svære perioder med skader og sygdom, får det mig til at føle, at jeg har haft en fantastisk tid, hvor jeg har lært så meget både på og uden for banen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Diomande takker af: Jeg kunne ikke et ord engelsk
Foto: Jakub Gavlak/EPA/Ritzau Scanpix

- Det motiverer mig til at gøre folk i Right to Dream, FCN og ikke mindst min familie stolt af mig og fortsætte med at jagte mine drømme.

- Jeg er begejstret for at udforske, hvad denne her mulighed kan betyde for både mig selv og Rangers FC, og efter mange gode år i FCN tror jeg på, at det er det rette tidspunkt at tage det næste skridt og bevise, hvad jeg kan ”derude”.

- Jeg er meget taknemmelig, men det er svært at sætte konkrete navne på, for jeg har mødt så mange mennesker igennem årene, som har hjulpet mig på vej og bidraget til den, jeg er i dag. Det har været en fantastisk tid, og det er jeg taknemmelig for.

I første omgang er Diomande blevet lejet ud til Rangers, men den skotske klub skal købe midtbanespilleren fri til sommer, da det er en købsobligation i samtalen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 23. runde

FT

MIR

0 - 1

RAN

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten