Bertram Kvist skal tørne ud for Kolding i NordicBet Ligaen i resten af efterårssæsonen.
Det oplyser hans klub, Brøndby IF, tirsdag på sin hjemmeside.
- Vi tror på, at denne aftale vil bringe Bertram tættere på spilletid og samtidig sikre ham vigtig erfaring i sin fortsatte udvikling.
- Kolding IF er en god klub med et godt setup i 1. division, og vi er overbeviste om, at Bertram får et godt ophold, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Hos Kolding glæder klubbens fodboldchef, Niklas Nürnberg, sig til at se klubbens nye spiller i aktion.
– Han er noget helt andet end det vi ellers har i offensiven, han er en spiller med masser af kreativitet og flair, med et højt teknisk niveau og en spiller der evner at spille hurtigt og i små rum.
- Kontrasten med vores andre meget powerfulde og hurtige offensive spillere, som også har behov for at blive sat op, er vi rigtigt spændte på at se, lyder det fra fodboldchefen til Koldings hjemmeside.
Bertram Kvist har et år tilbage af sin kontrakt i Brøndby.

Brøndby IF
Kolding IF
3F Superliga











