75 dage og fire kampe.
Så lidt skulle der til, før tålmodigheden for både hollandske Stijn Spierings og den franske klub Lens slap op.
Sidste sommer skiftede den nyslåede Brøndby-spiller ellers fra et succesfuldt ophold i Toulouse på en fri transfer, hvor han underskrev en fireårig aftale med Lens.
Men allerede i september 2023 endte Spierings med at skifte tilbage til Toulouse på en lejeaftale.
Denne sommer har hollænderen så fået ophævet aftalen med Lens, hvorefter han i slutningen af august skrev under med Brøndby.
Nu fortæller Spierings så selv, hvorfor det gik så galt i den franske klub.
- Noget gik galt. Noget gik helt bestemt glat. Det var bare et totalt mismatch for mig der. Jeg kom dertil, og før jeg kom der, havde jeg talt med træneren og den tekniske direktør, og de ville virkelig have mig der. Jeg underskrev en fireårig kontrakt, og så efter to måneder sagde træneren til mig, at han ikke havde brug for mig længere.
- Jeg kæmpede også lidt, fordi jeg kom fra Toulouse til Lens. Lens er et meget hårdt sted at komme som udenlandsk spiller, tror jeg. Især for mig på det tidspunkt. Jeg ved ikke, om jeg tog den forkerte beslutning om at tage dertil, men nogle gange tager man beslutninger i livet, og bagefter tænker man, at man måske skulle have gjort noget andet.
- Men sådan er livet, og jeg har lært meget af disse hårde øjeblikke, og jeg er vokset meget som fodboldspiller og som person der, lyder det fra midtbanespilleren ved til pressen ved fredagens Brøndby-træning.
Anderledes succes har 28-årige Stijn Spierings haft i Toulouse, hvor han gennem 138 kampe har leveret 15 mål og 14 oplæg.

Brøndby IF
Lens
3F Superliga











