Mateusz Kowalczyk forlader Brøndby til fordel for GKS Katowice i hjemlandet Polen.
Det bekræfter begge klubber onsdag eftermiddag.
Brøndby oplyser på sin hjemmeside, at den 20-årige midtbanespiller udlejes i til den polske klub i hele den kommende sæson.
Ifølge de blå-gules fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, er lejeopholdet den helt rigtige løsning for Kowalczyk, der har en anelse for langt til spilletid på Vestegnen.
- Vi har været tilfredse med Mateusz' udvikling indtil videre, men konkurrencen er stor på vores hold, og det skal den være.
- Vi tror på, at et ophold tilbage i Polen hos GKS Katowice vil give ham den nødvendige erfaring og spilletid på seniorniveau, som vil være afgørende for hans fortsatte udvikling, udtaler Brøndby-bossen.
Mateusz Kowalczyk har kontrakt med Brøndby til 2027.

Brøndby IF
GKS Katowice
3F Superliga












