Frederik Heiselberg skal i den kommende sæson tørne ud i NordicBet Ligaen.
Dette melder Ekstra Bladet, som skriver, at AC Horsens er meget tæt på en lejeaftale for den 20-årige angriber gældende for den kommende sæson.
Heiselbergs kontrakt med FCM blev forlænget i vinter, hvor den nu løber indtil 2027.
Men købet af Cho Gue-sung har gjort, at udsigten til spilletid er blevet mindre, hvorfor den unge angriber nu får muligheden for at prøve sig af andetsteds.
Artiklen fortsætter efter billedet

12 kampe for FCM's førstehold er det blevet til for Heiselberg, som står noteret for ét mål.
Heiselberg var udlejet til FC Fredericia i sidste sæson, indtil han forlængede sin aftale med FCM i januar og kom hjem igen til Herning.
I sin tid i Fredericia spillede Heiselberg 18 kampe med seks mål til følge.

FC Midtjylland
AC Horsens
3F Superliga











