Andreas Poulsen fortsætter i Silkeborg-trøjen.
Den 24-årige back har i denne sæson været i Søhøjlandet på en lejeaftale fra AaB, men nu glæder han sig over at have skrevet under på en treårig aftale.
- Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af Silkeborg IF, og især har det været en stor oplevelse at være med til at vinde pokaltitlen, og med europæiske kampe forude bliver det kun endnu mere spændende fremover.
- Jeg er faldet rigtig godt til i klubben, hvor jeg virkelig trives både uden for og inden for kridtstregerne, og jeg glæder mig til at gøre alt for, at vi kan blive ved med at lægge nye lag på min egen og klubbens udvikling.
- Jeg er helt vildt glad for at skifte permanent til Silkeborg IF og glæder mig til de mange spændende opgaver, der venter forude, siger Andreas Poulsen til klubbens hjemmeside.
Andreas Poulsen har tidligere på måneden i et interview med Bold fortalt, hvordan AaB ikke gad at beholde ham, efter de tyske ejere tog over.

Silkeborg IF
AaB
3F Superliga







