Xavi fik sit første trofæ i land som Barcelona-cheftræner søndag aften, da det blev til en overbevisende finalesejr over Real Madrid på 3-1.
Kampens helt store oplevelse var unge Gavi på bare 18 år, som leverede kampens åbningsmål og sidenhen også lagde op til Barcas to næste kasser, hvormed han var med i alle tre Barca-mål.
Præstationen gik da heller ikke ubemærket hen, og Xavi fortalte efter finalesejren, at han var tom for ord over den unge spaniers niveau.
- Jeg er mundlam, indledte Xavi efter kampen om Gavi til Movistar og fortsatte.
- Det er ren passion, ren sjæl. Når han ikke spiller, smager det bittert for mig, med hvad han bringer til holdet.
- Som 18-årig, i dag (søndag, red.) som MVP, et mål og to oplæg, slutter en beundrende Xavi.
Gavi blev tidligere på sæsonen også tildelt prisen som Golden Boy for sine imponerende præstationer i en ung alder.


Real Madrid
Barcelona
Supercup











