2024-01-10 22:41:19

Utroligt derby: Real finaleklar efter ottemålskamp

Real Madrid er klar til finalen i den spanske Super Cup efter et højdramatisk opgør mod Atletico Madrid, der endte 5-3 efter forlænget spilletid. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Supercup - Final. runde

FT

REA

4 - 1

BAR

Der var dømt Madrid-derby i den saudiske hovedstad Riyadh, da Real Madrid og Atletico Madrid onsdag aften bragede sammen i semifinalen i den spanske Super Cup. 

Og det skulle være med underholdning helt fra begyndelsen. 

For Diego Simeones mandskab fik sig en regulær drømmestart på kampen. 

Allerede efter seks minutters spil stod Mario Hermoso fuldstændig fri på et hjørnespark, inden han så nemt som ingenting kunne heade bolden i kassen. 

Men Real Madrid ville også lege med.

Efter små tyve minutter var det nemlig de hvidblusedes tur til at vise deres evner på hjørnespark, og det gjorde de godt, da tyske Antonio Rüdiger steg til vejrs og headede udligningen i nettet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Supercup -Utroligt derby: Real finaleklar efter ottemålskamp
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Mindre end ti minutter senere var Ancelottis tropper igen på spil.

Under et angreb havde venstrebacken Ferland Mendy sneget sig ind i feltet, og så kunne han efter et fladt indlæg fra Dani Carvajal dirigere kuglen elegant ind bag Jan Oblak i Atletico-målet. 

Historiske Griezmann
Men Antoine Griezmann virkede som en mand på en mission. 

Efter at have stået for oplægget til den første scoring, udødeliggjorde han sig selv, da han kort før pausen efter en finurlig vending bragte balance i regnskabet. 

Scoringen til 2-2 gjorde nemlig franskmanden til den mest scorende spiller i Atletico Madrids historie, og han overgik dermed Luis Aragones, der er noteret for 173 mål for klubben. 

I anden halvleg blev det en lidt mere låst affære, og vi skulle helt hen et 78. minut, før pulsen igen steg. 

Efter et indlæg, der havde retning mod Alvaro Morata, endte Kepa Arrizabalaga med at bokse bolden lige ind  på kroppen af Antonio Rüdiger, og så blev tyskeren noteret for et selvmål. 

Scoringen førte til vild jubel hos Diego Simeone ude på sidelinjen, men der gik ikke længe, før han kunne se, hvordan Dani Carvajal efter et par vilde blokeringer kunne banke bolden i netmaskerne til stillingen 3-3. 

Drama til det sidste
Dermed skulle de rivalerne ud i forlænget spilletid for at finde en vinder.

Her var det - som så ofte før - frygten for at tabe hos begge mandskaber, der tog over, og selvom Real Madrid havde det klare spilovertag, lignede det mere og mere, at det hele skulle afgøres i forlænget spilletid. 

Men fem minutter før tid, fandt Carvajal indskiftede Joselu inde i feltet, og så kunne den spanske angriber heade bolden i kassen via Stefan Savic' fod, inden Real Madrid-spillerne gik helt amok.

Kort før slutfløjt cementerede Real Madrid så sejren, da Brahim Diaz scorede på frit mål, efter Jan Oblak var gået med frem til allersidst.

Som så mange gange før, endte det derfor med at blive storebror, der trak det længste strå til sidst. 

5-3-sejren betyder, at Real Madrid er klar til Super Cup-finalen, hvor vinderen af opgøret mellem Barcelona og Osasuna venter.

Finalen spilles den 14. januar. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Supercup - Final. runde

FT

REA

4 - 1

BAR

Annonce
Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer