2024-01-11 22:00:45

El Clasico i vente: Barcelona er klar til Super Cup-finale

Barcelona er klar til Super Cup-finalen, efter at holdet slog Osasuna med 2-0 i torsdagens semifinale. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Supercup - semifinale

FT

BAR

2 - 0

OSA

59'
1 – 0
Robert Lewandowski
Mål
90'
2 – 0
Lamine Yamal
Mål

Barcelona og Osasuna bragede torsdag aften sammen i Super Cup-semifinalen. 

Fra første fløjt tog Xavis tropper styringen i kampen, der tidligt bød på chancer til både Ferran Torres og Robert Lewandowski.

Senere i første halvleg kom VAR i spil, da Alejandro Catena blev tjekket for et muligt rødt kort i forbindelse med en grim tackling. 

Den 29-årige forsvarsspiller kunne dog ånde lettet op, da VAR-gennemgangen ikke mundede ud i en udvisning. 

Det var først godt et kvarter efter pausen, at opgørets første scoring faldt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Supercup -El Clasico i vente: Barcelona er klar til Super Cup-finale
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Barcelonas angriber Robert Lewandowski modtog en hård pasning fra Ilkay Gündogan, som han med en fin tæmning fik lagt til rette for sig selv. 

Herefter sendte han den videre ind bag Sergio Herrera i Osasuna-målet. 

Kort efter var Joao Felix på spil med en stor chance, men denne gang fik Herrera reddet bolden.

I overtiden lykkedes det for Lamine Yamal at lukke og slukke med en scoring til slutresultatet 2-0. 

Barcelona er således klar til Super Cup-finalen, hvor man skal møde Real Madrid i et vaskeægte El Clasico. 

Finalen spilles på søndag klokken 20:00. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Supercup - semifinale

FT

BAR

2 - 0

OSA

59'
1 – 0
Robert Lewandowski
Mål
90'
2 – 0
Lamine Yamal
Mål

12 kommentarer

Se kommentarer