De fleste ville nok takke ja til Liverpool.
Den engelske storklub var ude efter Real Sociedad-midtbanespilleren Martín Zubimendi denne sommer, men han kunne ikke fristes.
Nu fortæller den 25-årige midtbanemand om sine tanker om at blive i Sociedad, og han er glad for sin beslutning, som dog alligevel var svær.
- Det er sandt, at de dage ikke var nemme for mig, men jeg er virkelig glad for den beslutning, jeg tog, og den kom fra hjertet, siger Zubimendi på et pressemøde ifølge AS.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har fundet fred, fordi jeg tror, det var det bedste valg.
Martín Zubimendi har været i Real Sociedad, siden han var 12 år gammel.
Han har kontrakt til sommeren 2027.

Liverpool
Real Sociedad
La Liga









