Athletic Bilbao med brødrene Williams på banen tog lørdag eftermiddag imod Real Sociedad i La Liga.
Begge mandskaber kæmper ihærdigt for europæiske pladser, og derfor var tre point vigtige.
Efter 26 minutter skulle Nico Williams have gjort det til 1-0, men Alex Remiro i Sociedad-målet reddede på fornem vis.
Hvad lillebror Williams ikke kunne gøre, gjorde storebror Inaki Williams i stedet efter 33 minutter, da han bragte hjemmeholdet i front på et skud tæt inde foran mål.
Og efter en længere VAR-gennemgang fik målet til at stå.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg var gæsternes Takefusa Kubo meget tæt på at udligne med. Her var Unai Simon klar og reddede afslutningen.
Med 20 minutter tilbage af opgøret afgjorde Inaki Williams tingene efter en omstilling.
Her tæmmede han den ned i fart og tog et træk mod baglinjen, inden han bragede bolden op i nettaget til 2-0.
Det blev også kampens resultat, og derfor har Athletic Bilbao fem point op til Europa League-pladsen, der giver direkte adgang til gruppespillet.
Real Sociedad er fortsat på fjerdepladsen.

Athletic Club
Real Sociedad
La Liga










