Det trækker op til udskiftning på keeper-fronten i Real Madrid.
Ifølge Marca er den spanske hovedstadsklub meget tæt på at hente 30-årige David Soria, der har spillet i Getafe siden sommeren 2018, hjem som erstatning for reservekeeperen Andriy Lunin.
Avisen beretter, at Lunin har gjort det klart over for Real Madrid, at han ønsker et skifte for at jagte permanent spilletid, og derfor har Florentino Perez og co. altså været nødsaget til at finde en erstatning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her er valget eftersigende faldet på Soria, der har en fortid i Real Madrids ungdomssystem.
Marca skriver, at Real Madrid og Getafe ventes at lukke handlen i næste uge, hvorefter processen med at få Lunin solgt kan startes op.

Getafe
Real Madrid
La Liga










