2024-11-03 18:21:09

Olmo brillerede i sikker derby-sejr

Barcelona havde et ekstra gear i forhold til Espanyol, som dog fik to mål underkendt på snævre offsides i en 3-1-sejr til Blaugrana. Dani Olmo lavede to mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 12. runde

FT

BAR

3 - 1

ESP

12'
1 – 0
Dani Olmo
Mål
23'
2 – 0
Raphinha
Mål
31'
3 – 0
Dani Olmo
Mål
63'
3 – 1
Javier Puado
Mål

Søndag aften var der Barcelona-derby på Stage Front Stadium, hvor lillebror fra Espanyol husede et Barcelona-hold i regulær storform.

De seneste fem kampe var Barcelona gået fra banen med tre point og mindst tre scorede mål, og de forgangne storsejre over Bayern og ærkerivalerne fra Real Madrid varmede særligt.

Det var også et selvtillidsfyldt Barcelona, der tog hul på kampen mod lokalrivalerne fra Espanyol, og det gik ikke stille for sig i første halvleg.

Dani Olmo var første mand på måltavlen, da han omsatte en fabelagtig Lamine Yamal ydersideaflevering til 1-0-målet efter 12 minutter.

Assisten var Yamals syvende af slagsen i indeværende La Liga-sæson, hvilket gør ham til den spiller med flest målgivende afleveringer.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Olmo brillerede i sikker derby-sejr
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Det var slet ikke ovre der for Barcelona, som var flyvende.

Raphinha skulle fordoble føringen efter 23 minutter, da han blev sat forbilledligt op af Marc Casado, der fandt brasilianeren i et dybdeløb, så han var alene med keeperen.

Kort efter kom Espanyol på tavlen i hvad, der pludselig var blevet en ganske medrivende fodboldkamp, men en halv skostørrelses offside stod i vejen for Jofres reducering til 1-2.

I stedet satte Olmo punktum for en vidunderlig første halvleg med sit mål til 3-0, som kronede en aggressiv tilbageerobring fra Alejandro Balde.

3-0 og det lignede en sikker sejr for Barcelona

Nok en annullering

Espanyol ville dog ikke lægge sig uden kamp, og værterne var ude over stepperne og på jagt efter point.

Nok engang måtte VAR-rummet fratage en scoring efter en lille times spil, da en overarm blev taget af den automatiske offside-teknologi.

Tredje gang skulle dog vise sig at være lykkens gang, for fem minutter efter den anden annullering var der held i sprøjten for Espanyol.

Javi Puado var bagerst i feltet, hvor han uden videre kunne hamre bolden i nettet til 1-3.

Det enlige mål var dog ikke nok til at få sparket liv i Espanyol, og det blev Barcelona, der med sin fjerde ligasejr i træk kunne udbygge føringen i spidsen af La Liga med ni point ned til Real Madrid, som dog mangler at spille den udsatte kamp mod Valencia.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 12. runde

FT

BAR

3 - 1

ESP

12'
1 – 0
Dani Olmo
Mål
23'
2 – 0
Raphinha
Mål
31'
3 – 0
Dani Olmo
Mål
63'
3 – 1
Javier Puado
Mål
Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer