Vinicius Jr. var alt andet end tilfreds med, at det var Manchester Citys midtbanemonster Rodri, der vandt dette års Ballon d'Or, og han endte sågar med at blive hjemme fra prisuddelingen.
Det skabte drama i fodboldverdenen, og nu melder Vinicius' landsmand Neymar Jr. sig ind i debatten i en kommentar på et opslag på Instagram, hvor Rodri er blevet citeret.
Ifølge Instagram-siden Futebol é Arte har Rodri udtalt: "Jeg synes, han (Vinicius, red.) er en klog fyr, og med til vil han indse, at jo mere opmærksomhed han har på fodboldbanen, desto bedre vil han blive."
Til dette har Neymar skrevet: "Nu snakker du" efterfulgt af grine-emojis i en offentlig kommentar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvad den tidligere Barcelona-spiller henviser til vides ikke, men flere kommentarer lægger vægt på, at det kan have noget at gøre med, at Rodri meget sjældent udtaler sig til medierne.
Neymar rygtes tilbage til brasilianske Santos, men agenten afviser, at det kommer til at ske.

La Liga







