Griezmann lagde op til et mål i Atletico Madrids 1-1-kamp i La Liga på udebane mod Real Sociedad.
Men nu kan kampen få et efterspil.
For ifølge Diario AS råbte Real Sociedads fans undervejs i opgøret blandt andet 'dø Griezmann', og det har nu fået La Liga til at bede det spanske fodboldforbund om at undersøge sagen.
Det skriver Diario AS.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilråbene mod Griezmann fra Real Sociedad-fansene blev rapporteret af dommerne efter kampen, hvorfor La Liga nu har valgt at blande sig.
Ender det spanske fodboldforbund med at vurdere, at tilråbene var for voldsomme, så kan Real Sociedad få en bøde, forklarer mediet.
Atletico Madrid er nummer tre i La Liga, mens Real Sociedad ligger nummer 15.

Real Sociedad
Atletico Madrid
La Liga











