Almeria-spillere følte sig snydt efter søndagens kamp mod Real Madrid, der endte med et bittert nederlag på 2-3.
Eksempelvis fik Vinicius Juniors scoring lov til at stå, selv om det lignede, at brasilianeren ramte bolden med armen, mens Almeria også selv fik annulleret et mål.
Efterfølgende var spillere som Edgar González, Gonzalo Melero og Marc Pubill meget kritiske over for dommeren og VAR, og nu skriver Onda Cero, at spillerne risikerer karantæne og bøder for deres kommentarer.
Ifølge mediet kan spillerne ende med at få en bøde mellem 601 og 3005 euros, mens der også kan vente en karantæne på mellem fire og 12 kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marc Pubill udtalte eksempelvis følgende efter kampen:
- Jeg tror, at nogen besluttede, at vi ikke måtte vinde på Bernabeu i dag, og det var, hvad der skete, sagde han til DAZN.
Før spillerne eventuelt får karantæne, skal der først påbegyndes en sag mod dem.

Real Madrid
Almeria
La Liga








