Rygterne har floreret i en evighed.
Chelsea og Atlético Madrid skulle for længe siden havde været enige om en handel, der skulle sende Conor Gallagher til den spanske hovedstad, mens João Félix som en del af handlen skulle rykke den anden vej.
Atlético Madrid offentliggjorde sågar billeder af den engelske midtbanespiller, der besøgte hjemmebanen Wanda Metropolitano.
Transferen kunne dog ikke gå igennem, og derfor kaldte Chelsea 24-årige Gallagher tilbage til London, hvor han angiveligt har trænet alene den sidste uges tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu ser det dog endelig ud til, at Gallagher er på plads i Atlético Madrid, hvor han har skrevet under på en lang kontrakt til 2029, og João Félix ryger samtidig til Chelsea.
Det meldes også, at Gallagher forlængst har bestået sit lægetjek, og at han vil blive præsenteret på Diego Simeones mandskab inden for de næste 24 timer.
Midtbanespilleren nåede 95 kampe for Chelseas førstehold, og han er også kommet op gennem akademiet hos de blå fra London.

Chelsea
Atletico Madrid
La Liga











