La Liga-klubben Cadiz har sikret sig en forstærkning til midterforsvaret.
Klubben har netop offentliggjort, at de har lejet den svensk-syriske midtstopper Aiham Ousou på en lejeaftale, der gælder resten af sæsonen.
Der meldes intet om en eventuel købsoption.
Ousou kommer fra Slavia Prag, som han ved årsskiftet vendte tilbage til efter et udlån til BK Häcken i Sverige. Her det blev til 13 optrædener i Allsvenskan, den svenske Pokal og Europa League.
Den 24-årige forsvarsspiller er netop vendt hjem fra Asian Cup, hvor han spillede fuld tid i alle Syriens kampe. Ousou og resten af det syriske mandskab nåede 1/8-delsfinalen, hvor Iran sendte dem ud på straffespark.
Cadiz ligger nummer 18 i La Liga med et enkelt point op til Celta Vigo på den rigtige side af stregen.

Slavia Prag
Cadiz
La Liga











